Nordisk

Jeg er tæt knyttet til den nordiske urkraft, og især vikingetiden føler jeg mig tæt forbundet med. Animismen, årets gang, vølvekraften, årstidsfejringerne. Det er her jeg finder guidance, inspiration og ro.

Lad urkraften komme til sin ret igennem dig. Den skal ikke holdes tilbage. Det vi forsøger at holde tilbage fordi det er "mærkeligt", er det der giver smerter i kroppen, uro om natten, hjernetåge og meget mere.

Giv slip, slet og afslut.

Årstiderne byder på særlige fejringer. Solens rytme over året byder på gode tidspunkter at fremhæve, fordybe og huske.

Hvor føler du dig bedst hjemme? I hvilken årstid? Lad os glemme tanken om, at vi skal præstere ligeværdigt hele året rundt. Det er ok, at vi lukker lidt ned, der hvor vi ikke "trives", og til gengæld sprudler, der hvor vi lander i vores rette element.

Jeg er selv et vinterbarn. Jeg elsker efterår og vinter. 


Lad mig hjælpe dig til at finde ro, struktur, guidance igennem årstiderne. Hvornår er det tid til at finde ro, hvile og fordybelse? Hvornår er tiden moden til fremdrift, skifte, vitalitet osv.

Lad årshjulet hjælpe dig med at finde stabilitet og ro igennem de små fejringer og ritualer. 

Måske du har brug for inspiration til at lave dit eget alter og/eller finde dine egne hverdagsritualer, øvelser, mantraer mm. Igennem en meditativ rejse eller trommerejse kan vi få vist, hvad der kan være godt for dig nu og her og på sigt.